Hvad er sårsygeplejerskens rolle i primærsektor?

90% af de kroniske sår forefindes i primærsektor og bør derfor behandles og udredes der, i den udstrækning det kan lade sig gøre.

Med ret få hjælpemidler, kan man hurtigt lede sig ind på, hvad årsagen til såret er. 

En sårsygeplejerske er en sygeplejeske, der har gennemgået den "Længerevarende efteruddannelse for sygeplejersker, der beskæftiger sig med mennesker med kroniske sår".

Trykmålingen med doppler samt undersøgelse for neuropati, udelukker de væsentlige "farlige" kroniske sår.

Sårsygeplejersken kan lave disse undersøgelser. Det er vigtigt, at man hurtigt får de oplysninger, der gør, at man i samarbejde med den praktiserende læge, hurtigt kan få henvist patienten til det rigtige sted, det er jo patienterne og deres sår, det drejer sig om.

Den gode henvisning kunne fx lyde således: Sår i planta under capitulum af 1. metatars. Ved monofilament og tipterm har patienten neuropati. Tryk kan ikke måles med Doppler. Ukendt om patienten har diabetes, bedes set snarest.

Eller man kunne ringe til det lokale sårcenter.

Den praktiserende læges rolle er at stille en "sårdiagnose", samt at tage initiativer til at behandle den tilgrundliggende årsag.

Men inden da kan sårsygeplejersken begynde at behandle såret lokalt ud fra de gældende principper  om fugtig sårheling.

Når diagnosen er stillet, kan sårsygeplejersken lave en mere målrettet årsagsbehandling. Tilstræb en god patientkontakt og dermed muligvis en god patientcompliance. Dette er det bedste udgangspunkt for en god og effektiv profylakse. Der skal laves aftaler med patienten og man skal sikre sig, at de lokale kvalitetsmål bliver overholdt.

Vigtig er også opfølgning, når såret er helet - bliver den nye hud beskyttet godt nok? Er forebyggelsen stadig i højsædet?                  

Ved fodsår er samarbejdet med en statsautoriseret fodterapeut, med adgang til eget værksted meget vigtig.