Podning og antibiotika

Når man foretager en podning, er det vigtigt at gøre sig klart, om det er indiceret, samt at man gør det på den korrekte måde. En podning koster 200 kr. alt i alt.

Ved enhver form for podning fra et kronisk sår vil der optræde bakterier, uden at dette behøver at have nogen betydning for sårhelingen. Man skelner mellem:

Kontaminering - bakterier til stede, uden at disse vokser
Kolonisering - bakterier til stede, vækst af disse, men ingen reaktion fra organismen
Klinisk infektion - reaktion fra organismen, så som rødme, cellulitis, øget eksudat. Dette skal ikke forveksles med inflammation, der er en normal sårhelingsproces.

Infektion versus inflammation

Ved infektion øges mængden af eksudat, rødmen i omgivelserne bliver mere intens og ledsages af hævelse samt smerter. Rødmen er oftest asymmetrisk sammenlignet med inflammationsrødmen, der oftest er ensartet hele vejen rundt om såret og op til 5 mm bred.

Hvornår skal man pode??

Ved klinisk infektion, hos immunsupprimerede samt ved diabetes
Sår hvor helingen er “gået i stå”
Diabetiske sår med kontakt til knogle, led eller sene

Hvordan?

Tør det øverste lag af såret med en steril gaze, skyl såret forsigtigt med lidt saltvand. Herefter tages podningen med alm. steril vatpind med rimelig kraft. Der podes fra midten af såret samt fra sårkanten. Pindene anbringes i Stewart medie. Tager man en biopsi med henblik på mikrobiologisk undersøgelse anbringes denne i et tørglas. Rekvisitionen bør give relevante data – abcess, diabetes, lugtende sår, temperatur, tidligere og nuværende antibioticabehandling.

Hvilke bakterier?

Ved sårheling kan man ikke forvente andet end at der bliver påvist bakterier. Er der mere end tre forskellige slags og påviser man mere end 100.000 vil dette alt andet lige give anledning til forsinket sårheling.

Følgende bakterier skal man særlig være på vagt over for:
Hæmolytiske Streptokokker gruppe A,C og G, Staph aureus samt Clostridier.
Der dyrkes ikke rutinemæssigt for clostridie, idet det kræver en anaerob metode. Bacteroides giver ofte anledning til dårlig lugt.

Bakterierne producerer vævsnedbrydende enzymer: kollagenaser, koagulaser hyaloronidaser, streptokinaser, hæmolysiner og leucotriener

Antibiotikum

Det relevante antibiotikum kan gives peroralt, kun ved livstruende inflammationer er det nødvendigt at give antibiotikaen intravenøst.
Der er ikke indikation for lokal antibiotica i såret.
Dog kan man anvende metronidazol lokalt i stærkt fæcalt lugtende sår, samt relevant antibioticum ved MRSA.

”Bakteriekaskaden”

En streptokok bliver behandlet med penicillin.
En staphyloko tager over, bliver behandlet med dicillin.
En enterococ taget over, bliver behandlet med ampicillin eller cephalosporin.
En pseudomonas tager over, bliver behandlet men kinoloner.
En svamp tager over – nu bliver det svært!