Lymfatisk betingede sår
Ofte sår som følge af fissurer
Lymfatiske sår kræver kompression af høj klasse og/eller intermitterende pneumatisk kompression (IPC)
Lymfedrænage ved fysioterapeut
Lymfødem
Lymfebanerne starter perifert, samler sig og passerer igennem et net af knuder inden de samles i ductus thoracius for at munde in i vena azygos tæt ved hjertet. Lymfen består af “overskydende” vævsvæske samt større molekyler, der bl. a. er osmotisk aktive. Disse molekyler filtreres ud fra den arterielle ende af kapillæret. Der produceres op til to liter lymfe per døgn.
Manglende afløb via lymfesystemet, giver således anledning til et ødem, dels på grund af væskeophobningen, der yderligere forstærkes ved osmotiske kræfter. Lymfebaner er meget sparsomme i muskelvæv samt knoglevæv. Lymfeknuderne er filtreringsstationer undervejs og udgør en væsentlig del af det retikulo-endotheliale system - er således meget væsentlige i vores immunforsvar og inflammationsreaktion.
Lymfødemet er karakteriseret ved at være pastøst, ved ultralydsundersøgelser har man påvist, at ødemet er beliggende diffust i det subkutane væv. Sårudvikling som følge af lymfeskade er sjældne, hvorimod sår som sekundære fænomener til ødemet er relativt hyppige.For så vidt angår benet er det typisk, at underbenet “vælter” ud over foden, der oftest ikke er særligt voldsomt afficeret.
Primært lymfødem
Opstår som følge af manglende udvikling af lymfekar og eller lymfeknuder og er meget sjældent.
Sekundært lymfødem
Lymfebanerne/lymfeknuderne bliver ødelagt som følge af:
- den inflammatoriske response ved kronisk venøs insufficiens
- bestråling
- infektion fx. med hæmolytiske streptokokker
- orme - filaria
- traumer, herunder kirurgiske indgreb
- tumorspredning
Sårproblem
Ødemet i sig selv giver sjældent anledning til problemer, men hudforandringerne, ved persisterende ødem, såsom fortykket hornlag, giver anledning til fissurer og hudfolder, der kan kompliceres med infektion og svampeangreb.
Behandling
Retter sig mod det fortykkede hornlag fx. ved brug af Salicylvaselin 5 %
Samt reduktion af ødemet via:
- Lymfedrænage ved lymfeterapeut
- Intermitterende pneumatisk kompression (IPC)
- Kompressionsstrømper klasse 3, specialsyede, hoftelange og evt. som buks.
- Tabl. Capiven 2 gange daglig
Patienterne kan også selv gøre noget:
Langvarige dybe eksspirationer sænker trykket i vena cava, hvilket får lymfen til at ”løbe til”. Motion bevirker at lymfe karrene trækker sig sammen og sender lymfen mod hjertet. Dette betyder, at man en gang i mellem skal sidde og sukke dybt og bagefter bevæge området, fx en arm eller benet. Derved øges lymfedrænagen.
Man kan også søge hjælp hos specialuddannet personale – lymfeterapeuter, oftest fysioterapeuter, der har taget en overbyggende uddannelse